Kreative kampagner er så afgørende for den fremtidige omsætning, at virksomheder bliver nødt til at have en systematisk tilgang til kontinuerlig kreativ annoncering.
“The brand that’s remembered is the brand that’s bought”
Konklusionen er ganske klar i et nyt LinkedIn-studie, ”Cashing in on Creativity”.
Virksomheder, der er villige til at investere i kreative annoncer, vil vinde flere markedsandele og sælge mere.
Kreative kampagner kan skabe 10-20 gange mere salg
At kreativitet er afgørende i marketing, er forlængst påvist af flere førende forskere.
Leslie Wood, som er en pioneer indenfor forskning og analyse af marketing- og annonceperformance med 30 års erfaring, har af flere omgange påpeget, at det betaler sig at investere i kreative marketing- og brandkampagner.
Wood estimerer, at ”powerful creatives can be 10 to 20 times more sales effective than mediocre creative”.
Det store spørgsmål er, hvorfor så mange underinvesterer i det kreative marketingarbejde og middelmådig brandaktivering, når det nu er så profitabelt?
Kreative high-performers skaber langsigtet effekt
Woods forskning bakkes op af en anden guru indenfor ”marketing effectiveness”, Peter Field.
Field har i gennem mere end 15 år undersøgt effekten af kreativitet i den digitale tidsalder.
Målt i forhold til både markedsandele (se billede ovenfor), bruttoavance og rentabilitet finder Field stærke sammenhænge mellem kreativ marketing/branding og business impact.
De såkaldte kreative high-performers opnår ifølge Fields undersøgelse:
2x
High-performers har 2 gange mere ”pricing power” – evnen til at fx at hæve sine priser/fastholde en høj pris uden at miste kunder – end low-performers.
5x
Kreative high-performers oplever 5 gange mere vækst i markedsandele end low-performers
16x
High-performers ser en 16 gange højere overall rentabilitet end kreative low-performers
Få en medieplan med +80 kreative annoncer
Få overblik over marketingkanaler, formater og specs, og se mere end 80 eksempler på imponerende, animerede kreativer, som de største danske brands benytter.
Hvordan øger du kreativitet og effekt af din marketing?
Det er en overvældende og tidskrævende opgave at skabe kampagner og annoncer, som står ud fra mængden.
Men vi vil gerne give dig en hånd.
Adjust tilpasser og beriger jeres kampagner, tv-reklamer, billedemateriale m.v. til opsigtsvækkende digitale kreativer perfekt designet til alle marketingkanaler, målgrupper og brugerrejser.
Animerede, interaktive annoncer og bannere. Med video, motion graphics, og konfiguratorer, der får din målgruppe til at klikke og interagere.
I sender blot jeres brand-materiale og ønsker. Vi leverer tilbage få dage senere.