Eyetracking-studier på tværs af desktop og mobil udpeger 5 ting, som er særligt afgørende, hvor meget reel opmærksomhed dine annoncer får.
Flere studier har bevist linket mellem reel opmærksomhed, brand recall og kortsigtet vækst i salget.
Derfor satte Lumen Research Eyetracking og IAB UK (The Advertising Bureau UK) sig for at undersøge, hvad der booster attention i digital annoncering – altså den reelle opmærksomhed, som folk tildeler din annonce.
“We know that around 50% of media spend receives no attention, yet advertisers are still paying for it.”
Karen Nelson-Field, Professor, University of Adelaide
5 veje til mere digital opmærksomhed
Studiet, som både dækker mobil og desktop, fandt 5 primære elementer:
1) Annoncér på kvalitetsmedier og websites med troværdighed
Hvor din annonce optræder, er en af de allerstørste drivere for opmærksomhed.
Faktisk konkluderer Lumen/IAB-studiet, at seriøse medier og websites kan skabe 3 gange mere attention til dine annoncer end mindre troværdige websites.
Når folk går på et medie med et seriøst formål og læser (mere) koncentreret, dedikerer de generelt mere opmærksomhed til indholdet. Inklusiv dine annoncer.
2) Få de gode placeringer på sitet
Måske lidt overraskende konkluderer studiet, at annoncer ”below the fold” genererer 29% mere opmærksomhed end dem, der ligger helt i toppen. Tesen er, at folk, der scroller ned ad siden, er mere engagerede med indholdet og annoncerne.
Det skal her tilføjes, at der findes andre studier, som viser, at fx de store Adnami high impact-formater som topscroll og fluid skins i snit skaber 10x mere opmærksomhed på dine digitale annoncer.
3) Hold øje med “støjen” og den (u)delte opmærksomhed
Antallet af annoncer, som er synlige på skærmen på én og samme tid, er afgørende. Ikke overraskende viser studiet, at annonce-overload ødelægger opmærksomheden.
Faktisk halveres attention, når der bare er to annoncer synlige på samme tid.
Her er et eksempel fra Ekstra Bladet (eb.dk), hvor tre forskellige annoncer er synlige på samme tid og derudover kæmper en hård kamp – både ift. farver, fontstørrelser osv.) med Ekstra Bladets redaktionelle indhold.
4) Kreativitet og korrekt tilpasning til platformene
Du skal annoncere på platformenes præmisser og udnytte de muligheder, der findes.
Fx fik mobil-annoncer 89% mere opmærksomhed i Lumen/IAB-studiet, når annoncerne var optimeret til placeringen/kanalen.
Disse annoncer havde samtidig en 36% højere ad recall score, da dette blev testet.
Generelt er kreativitet, animation, video, interaktion med videre en af de helt store drivere for attention i annoncering.
5) Målret smart og taktisk
Sidst men ikke mindst – over ikke specielt overraskende – spiller målretningen også en stor rolle.
Relevans og timing af annoncerne i forhold til en målgruppe, som med større sandsynlighed er i markedet for dit produkt, booster attention-scoren med 107%.
Derudover er der 6 gange større sandsynlighed for, at målgruppen husker annoncerne.
“When no attention is paid, ads have no impact on business outcomes.”
Karen Nelson-Field, Professor, University of Adelaide
Kreativ markedsføring og annoncer skaber størst effekt
Hvor skal du starte?
Dine annoncer skal skabe og fastholde reel opmærksomhed og engagement.
Ifølge Karen Nelson-Field, en af verdens førende forskere indenfor The Attention Economy, skal folk se på din annonce i minimum 2,5 sekund, for at det skaber langvarig effekt og dermed Mental Availabililty.
Kreative, inspirerende kampagner og annoncer, som får folk til at stoppe op og bruge tid på dit brand på tværs af kanaler, er et kardinalpunkt i attention.
Det er det, Adjust gør. Vi designer, tilpasser, animerer og koder dine digitale kreativer, så de får 3×10 mere opmærksomhed i de digitale kanaler.
Prøv det via en uforpligtende testopgave – kontakt os her.