“Fra TV-reklame til digital kampagne er skide svært!” 🤯🤷♂️
Vi møder igen og igen, at brands har svært ved at løfte de kreative ambitioner og de gode tanker i deres tv-koncepter, over i deres digitale kampagner. Den største og mest hyppige fejl, er når de 30 sek. TVC blot kopieres direkte over i annoncer på Display og SoMe. I så fald, har man helt misforstået de digitale kanaler.
Robert/Boisen har sammen med vores venner fra Oddset lavet sommerens mest geniale brand-film (se link nederst)! Adjust har haft til opgave at bringe universet fra filmen over i de digitale kampagner, der skal køre henover sommerens EM.
Kreativer til hele kunderejsen
Til at skyde kampagnen i gang, har vi bygget 4 kampagner, der hver især gør sig gældende på forskellige tidspunkter i kunderejsen.
1️⃣ Brand awareness – se kampagnen her
Den nye brandfilm skydes ud digitalt, med fokus på det visuelle univers, den friske kommunikation og en interaktiv mulighed for at høre “Das Slutrundesang”!
2️⃣ Brand taktisk – se kampagnen her
Brandfilmen bruges i denne kampagne, i samspil med et taktisk budskab om at bruge Oddset’s app til at spille på EM’s kampe.
3️⃣ Taktisk / Optakt – se kampagnen her
Kampagnen går mere taktisk på og bruger visuelle elementer fra kampagnen, i kombination med et konkret budskab om Danmarks åbningskamp.
Udnyttelse af assets
Samlet for ovenstående er, at vi har udnyttet brandfilm og få visuelle elementer til at skabe en kampagnerække, der har en tydelig rød tråd til Oddset’s brandfilmen og samtidig sikrer det gode samspil med de taktiske budskaber.