Hvor opleves dine annoncer mest troværdigt?

Hvor opleves dine annoncer mest troværdigt? Og hvor irriterer de mest?

Du får op til 3 gange mere “ad attention”, troværdighed og dermed effekt med, når mediet og konteksten for dine annoncer har kvalitet. Men flere ting spiller ind. 

Hvordan opfatter danskerne annoncers troværdighed?

Det har Danske Medier undersøgt – via en Norstat-undersøgelse med 1000 respondenter fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Resultat:

  • 36% mener, at annoncer er MERE troværdige på nyhedsmedier end på sociale medier.
  • Kun 4% mener, at annoncer på SoMe er mere troværdige.

Hvor synes folk, at annoncer fremstår mest troværdige?

Hvor bliver folk mest irriteret af annoncer?

Selv om 60% ikke vurderer, at der er den store forskel, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget mere troværdighed annoncer tilskrives på kvalitetsmedier og nyhedssites.

“The medium is the message” sagde Marshall McLuhan i 1964. Det gælder høj grad stadig. 

Hvor irriterer annoncer mest?

Undersøgelsen har også spurgt til danskernes reklameirritation.

Her er det værd at bemærke, at reklameirritationen er dobbelt så høj på sociale medier blandt de 18-39 årige.

Og blandt de 40-59 årige er det 80% flere (16 procentpoint), som finder annoncer mere irriterende på SoMe end på nyhedsmedier.

Hvor Irriterer Annoncer og reklamer mest_Adjust Digital

Flugter med internationale studier

Resultatet af den danske undersøgelse bakkes op af et internationalt attention-studie fra IAB, Lumen og Ipsos, som konkluderer, at

“A premium content environment (aka, a quality news brand or magazine site) is the single biggest driver of ad attention, generating 3x more attention for advertising.”

Studiet dækker både mobil og desktop og viser altså, at kvalitetsmedier og kontekst har helt afgørende effekt for mængden af opmærksomhed, dine annoncer får.

IAB-studier fremhæver også den digitale kreativitet og at annoncerne bliver tilpasset til de kanaler, de skal bruges, som andre faktorer, der booster den digitale opmærksomhed.

Hvorfor giver kvalitetsmedier og sites mere troværdighed til dine annoncer?

1) Mere seriøsitet og formål end rent tidsfordriv:

Det er rigtige mennesker, som besøger nyhedssiderne. Og de gør det typisk med en seriøst formål om at læse nyheder og holde sig opdateret.

Selvom danskerne også scroller og skimmer på nyhedssider, er det formentlig mindre end på SoMe, hvor vi scroller flere kilometer hver dag.

Den seriøsitet og koncentration om indholdet smitter af på opfattelsen af dine annoncer.

2) Indhold og annoncer kan lettere adskilles:

På sociale medier smelter annoncer og indhold sammen.

De er sværere at adskille, og hver annonce skal kæmpe lidt mere for opmærksomheden.

Flere kommer desuden til at trykke på annoncer ved en fejl (”fat finger syndrome” kaldes det) og bliver ledt væk fra feedet.

3) Den generelle troværdighed er højere

Sociale medier har i mange år kæmpet med fake news og falske profiler.

Og selvom journalister ofte kun rangerer lige over brugtvognsforhandlere i troværdighedsundersøgelser, så er der dog markant mere troværdigt, verificeret og kildekritisk indhold. Med ægte kilder og en højere grad af integritet.

Som læser kan man sænke paraderne mere end på SoMe. Det påvirker også dine annoncer positivt.

Én ting er stadig vigtigere…

Medier og kanalvalg er vigtig. Det er din målretning også.

Men indholdet og det kreative niveau af din marketing er stadig det vigtigste parameter af dem alle.

Det siger Google, Dentsu, forskere, eksperter og Adjusts egne data.

Hele 11 gange længere kan dit budget række, når dine kampagner har et højt kreativt niveau, viser Les Binet og Peter Field i deres forskning.

Det er ikke så lidt.

Vil du have mere digital opmærksomhed? Kontakt Adjust i dag