Er du vores nye digitale designer?

Obs: Du behøver ikke skrive en ansøgning. Bare send dit CV – det er rigelig fint!

Vil du være med til at designe digitale kampagner for nogle af Danmarks største brands? Og trives du i en hverdag fyldt med spændende udfordringer i et kreativt miljø? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger lige nu en digital designer / multimediedesigner, som kan sit håndværk og brænder for at arbejde med digitalt design af annoncer til store kampagner, som skaber synlighed og interaktion på tværs af digitale platforme.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Arbejde med visuelle koncept-materialer for en række store brands
  • Udvikling af design af kreative annoncer til diverse digitale medier samt SoMe
  • Udfordre kreativiteten samtidig med ”brand konsistens” sikres på tværs af digitale kanaler
  • Udformning af mockups og kreative oplæg, som udvikler og udfordrer kunderne
  • Kreativ sparringspartner for dine kolleger

Du vil få rig mulighed for at udfolde din kreativitet og skabe digitale annoncer, som skaber wow-effekt – naturligvis i tæt samarbejde med dine kolleger, som består af 18 dedikerede Adjust’ere.

Skal det være os to?

Kan du sige ja til følgende, er der en god chance for, at du kunne være et godt match:  

  • Du har en uddannelse inden for visuel kommunikation minimum på professionsbachelor-niveau
  • Du har minimum 3 års erfaring med at skabe kreative, digitale designs (annoncer) og koncepter
  • Du er superbruger af Adobe-pakken, herunder specielt Photoshop
  • Du har en kreativ og innovativ tankegang, og du kan omsætte ideerne til stærke designs
  • Du har en naturlig interesse for digital design og nye trends
  • Du er god til at samarbejde og sætter en ære i at levere et godt håndværk

 

It takes two to tango…

Kan du se dig selv i en stilling i en spændende virksomhed, hvor du bliver en del af et team, som ser samarbejde som nøglen til at lykkes, og hvor du med dine kreative evner kan gøre en synlig forskel for vores kunder, så er der en god chance for, at vi er et godt match. Vi kan tilbyde dig at blive del af et inspirerende miljø, hvor du kan udvikle dine kompetencer og hvor fællesskab og godt humør fylder hverdagen. Stillingen er fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Operations, Pernille Enevoldsen på pe@adjust-digital.com (bemærk, kontoret er lukket i uge 29 + 30). Eller send os dit CV og din portfolio hurtigst muligt og senest den 16. august 2024 på job@adjust-digital.com.

Læs meget mere om Adjust og hvad vi kan tilbyde dig lige her:

Hvad får du hos Adjust®?

  • En spændende og varieret arbejdsdag, hvor du gør en synlig forskel for kunder og medarbejdere
  • Et fantastisk arbejdsmiljø hvor indflydelse, medansvar, innovation og teamspirit er nøgleord
  • Lønpakke efter kvalifikationer og erfaring
  • Fredagsbar, sommerfest, julefrokost og en masse andre sociale arrangementer 
  • Frokostordning, god kaffe og brusende danskvand i hanen
  • 30 sekunders kørsel fra Silkeborg-motorvejen – med direkte udsigt til Silkeborg Stadion

Hvem og hvad er Adjust?

Adjust er Danmarks førende leverandør af digitale annoncer og bannere til alle tænkelige marketingkanaler og medier.

Vi hjælper vores kunder med fremstå professionelle, ensartede og inspirerende på tværs af alle digitale marketingkanaler.

Det gør vi ved at designe, animere og kode effektfulde annoncer til alle deres kampagner og medieplatforme.

Høj convenience og kvalitet, klar brand-genkendelse, reduceret kompleksitet og hurtig time-to-market er afgørende forretningsparametre, som vi medvirker til at sikre for vores kunder.

Vi har i dag en kundetilfredshed på 9 ud af 10. I vores cases for ILVA,  OK og UNICEF kan du se, hvad kunderne selv siger.