5 grunde til at branding løfter dit online salg

Branding løfter online salg og ecommerce

”Som at spille med 11 angribere…” Branding er fundamentet under din forretning.

Mange virksomheder med online salg nedprioriterer branding til fordel for den 100% taktiske, lower funnel marketing. Det er sjældent en god ide.

Hvorfor spiller Real Madrid ikke med 11 angribere? Fodbold handler jo om at score mål, ikke?

Eller vent:

Måske kræver det også nogen, som forsvarer, når en overmodig brasilianer vil drible 6 modstandere og mister bolden? Og nogen som kan bringe bolden fremad igen?

Analogien er ikke søgt. I hvert fald kun delvist. Den kan sagtens overføres på marketing for ecommerce- og omnichannel-virksomheder, hvor fokus de seneste 10 år nærmest udelukkende har været på ”at skubbe kunden i mål”.

You need to do brand building because it is the main driver of long-term brand preference, long-term sales growth, and long-term growth in revenue and profits.

– Les Binet, Group Head of Effectiveness, adam&eveDDB

Fra overfladisk interaktion til empatisk oplevelse

Det marketing-taktiske snæversyn på lower funnel performance marketing og salg, som bl.a. Adidas, AirBNB, Uber og eBay har droppet eller skruet helt ned for, har en række slagsider.

Det reducerer dit brand til kun at handle om produkter, pushy salg og alt for mange emails.

Præcis ligesom dine konkurrenter, som du slåsser med om de øverste Google Shopping-placeringer.

❌ Blottet for følelser, historier og begejstring

❌ Uden distinkte, emotionelle kendetegn, der skaber instinktiv brandgenkendelse, når forbrugerne skal træffe hurtige valg i hverdagen og konstant bombes med nye annoncer på sociale medier

❌ Uden langsigtet lagring af jeres fortælling, værdier og permission to play i markedet

Performance marketing er et hamsterhjul, som hele tiden kører hurtigere.

Branding lagrer sig og virker for dig, når folk skal træffe valg i hverdagen.

5 grunde til at branding løfter dit online salg

Hvorfor vælge Hummels børnetøj i stedet for H&Ms? B&O i stedet for Sonos? Bauhaus i stedet for Silvan? Find selv på flere.

You get the point.

Her er 5 uvurderlige fordele for ecommerce og omnichannel-brands ved at bygge brand og prioritere de kreativt stærke kampagner:

Salgseffekten Af Branding Les Binet Og Peter Field Adjust Digital

1) Branding og kreative annoncer er de primære drivere for langsigtet salg og vækst

Målt i forhold til både markedsandele, bruttoavance og rentabilitet finder Peter Field og Les Binet, to af verdens førende marketingforskere, stærke sammenhænge mellem kreativ marketing/branding, salgseffekt og business impact.

De såkaldte kreative high-performers opnår ifølge Fields undersøgelse:

  • 16 gange højere overall rentabilitet end kreative low-performers
  • 5 gange mere vækst i markedsandele end low-performers

Også McKinsey finder en klar sammenhæng mellem kreative kampagner og  virksomheders økonomiske performance:

Kreativitet, marketingeffekt og bundlinje

2) Branding giver dig 2x Pricing power

Men kreative brand-kampagner har ikke kun stor effekt på markedsandele, bruttoavance og rentabilitet.

Og jeres pricing power – og kundernes prisfølsomhed overfor jeres produkter styrkes.

Fx har kreative high-performers 2 gange mere ”pricing power” – altså evnen til at fx at hæve sine priser/fastholde en høj pris uden at miste kunder – end kreative low-performers.

Se mere om det her.

3) Optag den mentale parkeringsplads hos målgruppen

Som forbrugere træffer vi konstant valg, som ikke nødvendigvis er de bedste, men som vi vurderer er ”gode nok” i forhold til pris og hvad det kræver af indsats.

For at nå frem til et ”godt nok valg”, bruger hjernen automatisk tre mentale genveje eller tænkemåder:

  1. Hvilke brands kommer automatisk frem på nethinden?
  2. Genkendelighed – I hvilken grad dit brand og brand assets bliver genkendt på tværs af kanaler, og
  3. Hvad rører sig i dig af følelser, når du tænker på brandet?

Det er denne ”mentale parkeringsplads” hos forbrugerne, som du kan parkere dit brand på. Hvis du altså prioriterer branding.

4) Branding giver dig en holdning

Reklamer der appellerer til følelserne, er mere effektive end reklamer, der appellerer til fornuften, viser efterhånden MANGE undersøgelser.

Særligt på den lidt længere bane.

Vi husker historier. Vi husker følelser (mest de positive, når vi taler marketing).

Kedelige low-funnel-produktannoncer med fokus på nu-og-her-salg vækker ingen følelser. Ofte kun ligegyldighed.

Samtidig gør branding, at du associeres med noget bestemt. At du står for noget. Har et ideal. En holdning. For eller imod noget. Noget man kan relatere til.

5) Branding styrker din øvrige marketing-indsats

Tænk på, hvor hurtigt du afkoder Coca Cola. Eller McDonalds. Eller Tuborg Julebryg.

I takt med at du via branding bliver mere og mere synlig, stiger effekten, fordi folk er positivt stemt overfor jeres brand, fortælling og koncepter.

Andre positive branding-effekter er:

  • Øget kundeloyalitet og sandsynlighed for genkøb
  • Nemmere rekruttering af medarbejdere. Marketing har stor indflydelse på den generelle Employer branding
  • Bedre retention af medarbejdere og kunder

Start nu: Løft din digitale branding

Adjust omdanner jeres marketingmateriale, film, kampagner og tv-reklamer til opsigtsvækkende digitale kreativer, der skaber 3-10 gange mere opmærksomhed.

Animerede, interaktive annoncer og bannere. Med video, motion graphics, og konfiguratorer, der får din målgruppe til at klikke og interagere.

Designet til optimal attention og performance i alle marketingkanaler, målgrupper og brugerrejser.

Spar tid og overhold deadlines: I sender blot jeres brand-materiale og ønsker. Vi leverer tilbage få dage senere.

Kom i gang med det samme – kontakt os her.

desktop

Download en komplet medieplan med +80 kreative eksempler

Få overblik over marketingkanaler, formater og specs, og se mere end 80 eksempler på imponerende, animerede kreativer, som de største danske brands benytter.

Yes, giv mig den